Værdien af et godt malerarbejde afhænger ikke bare af udførelsen, men også af kvaliteten og holdbarheden af de produkter, du anvender som maler. Når du er ude på en opgave, og bliver bedt om at gøre noget ved gulvet, er det ofte godt at vælge epoxymaling. Eksempelvis i lagerhaller, butikker og indkøbscentre, hvor der er store krav til holdbarheden.
Men det stiller også krav til dit arbejde med at sikre, om underlaget er stærkt nok, og vælge det rette produkt til epoxybehandlingen. Det gør det også, når du skal spartle dine vægge. ARDEX har de rigtige produkter til dig, så du kommer godt i mål.
Når du skal bruge epoxy
Gulvene i lagerhaller, butikker og indkøbscentre udsættes for meget hårde belastninger fra palleløftere, indkøbsvogne eller trucks. Kørsel med truck belaster gulvene meget hårdt, men palleløftere – med deres små, hårde hjul – stiller også store krav til underlagets planhed og styrke. Så når du skal reparere gulvet eller væggene inden epoxybelægningen, er det vigtigt, du bruger de rigtige produkter:
Til opretning og nivellering af gulve i lagre og udstillingslokaler kan ARDEX K 80 anvendes, som er en selvnivellerende spartelmasse. Den kan enten anvendes uden belægning eller coates med en egnet betonmaling. ARDEX K 80 udlægges i lagtykkelser fra 5-50 mm i én arbejdsgang, og flyder så godt sammen, at en efterspartling er overflødig. Den kan forarbejdes i 30 min. og er gangbar allerede efter ca. 2 timer.