Nu er det slut med at bruge tid på en masse slibning og forberedelse, når der skal renoveres gulve: Den nye latexbaserede ARDEX K 60 er nemlig udviklet til opretning og afretning på stort set alle underlag uden forudgående primning – endda direkte på gamle limrester mv.
Mange gulvrenoveringer kræver, at gulvlæggeren afser ekstra tid til forberedelse og behandling af det gamle undergulv før spartling. Eksempelvis kan der være gammel belægning eller rester af gulvlim, som først skal skrabes af eller slibes ned, før overfladen efterfølgende kan primes og derefter spartles.
Skær forberedelsen væk selv på kritiske underlag
Men med den nye selvnivellerende afretning- og opretningsmasse ARDEX K 60 er det ikke længere nødvendigt: ARDEX K 60 er nemlig latex-baseret og danner en helt glat overflade, selv på krævende, ujævne underlag.
– ARDEX K 60 er udviklet til at kunne håndtere kritiske underlag, som normalt kræver lang tids forberedelse. Det kan fx være renoveringer af badeværelser i etageejendomme eller kældergulve i en ældre villa. Den sparede forberedelsestid betyder bl.a., at du får markant mindre kørsel frem og tilbage, da du stort set kan gå i gang med at spartle med det samme, fortæller markedschef i ARDEX Allan Petersen.