Byggebranchen har det svært – men der er stadig et marked for os i Premium segmentet.
Sådan er beskeden fra den nye adm. direktør for ARDEX i Norden og Baltikum, Christian Fuglsang Stigel, som tiltrådte pr. 1. november. Foruden sit virke i Norden og Baltikum tiltræder den 41-årige nyudnævnte direktør, med en fortid hos bl.a. Saint-Gobain og Knauf, også som operationel direktør for ARDEX i Danmark. Ifølge Christian bliver den primære opgave indledningsvist at forsøge at lede ARDEX sikkert igennem den for tiden turbulente udvikling i byggebranchen i Norden og Baltikum. Selv har han dog større ambitioner på virksomhedens vegne.