De lave temperaturer og nedbøren gør, at du skal være ekstra opmærksom i vintermånederne. Det handler om at vælge materialer efter forholdene, så du fx undgår problemer med dårlig vedhæftning, puds der falder af eller fliser som løsner sig.
I vintermånederne betyder de lave temperaturer kombineret med is, sne og sjap på byggepladsen, at du skal være ekstra opmærksom. Vinterens komme betyder ikke nødvendigvis, at du ikke kan arbejde, men årstiden kræver, at du tager særlige hensyn, som ikke er nødvendige om sommeren.
Hvordan håndterer dine materialer kulden?
Til en start er det vigtigt, at du har styr på, hvordan dine materialer håndterer de kølige temperaturer. Mange materialer tager fx længere tid om at hærde rigtigt, ligesom nogle får dårligere vedhæftning. Andre bliver simpelthen ødelagt, hvis de eksempelvis udsættes for frostvejr og skal derefter kasseres.
Hvis du bare bruger de samme materialer, som du er vant til, og ikke tager højde for, hvordan de reagerer på kulden, så er der risiko for, at fx puds og fliser falder af, når vejret skifter. Det bliver hurtigt dyrt i ekstra arbejdstimer og risikerer også at ødelægge kunderelationen.
Sådan kommer du på forkant med kulden
Vi anbefaler, at du især husker på to tommelfingerregler, når det gælder materialer fra ARDEX til udendørs brug. Så er du på den sikre side og undgår ubehagelige overraskelser på grund af vinterkulden.
Først og fremmest skal du undgå at arbejde i frostvejr. De fleste ARDEX produkter kan først benyttes, når temperaturen er mindst +5 °C. For epoxy er grænsen +10 °C. Arbejder du med materialerne, når temperaturen er lavere, kan ARDEX ikke længere garantere for deres egenskaber.